Forskningsprojektets varighed er op til 33 uger, og indebærer 12 besøg i en af vores klinikker samt opfølgende telefonopkald. Som en del af forsøget laves en generel helbredsundersøgelse ved besøgene i klinikken.

Der vil ikke være udgifter forbundet med at deltage i studierne, og du vil modtage kompensation for transport i forbindelse med din deltagelse (Bornholm undtaget).

Slidgigt eller artrose er en hyppig ledsygdom, som kan ramme stort set alle kroppens led. Disse led kan blandt andet være knæ-, hofte-, fingre-, skuldre- og håndled med flere. Allerede fra 40-års alderen forekommer slidgigt hos op mod 20 % af alle voksne danskere. Man anslår, at forekomsten af knæ- og hofteledsartrose er op til 70 % blandt voksne over 65 år. Efter 80-års alderen anslås det, at mere end halvdelen har 2 eller flere ledsmerter som følge af slidgigt.

Nogle af de typiske symptomer er smerter, ledstivhed, hævelse, bevægeindskrækning og muskelsvækkelse. Smerterne beskrives ofte som dybe, murrende eller borende, men kan også komme i jag, mens ledstivhed beskrives specielt efter hvile eller efter langvarigt gående eller stående arbejde. Bevægeindskrækning opstår ofte i samspil med inflammatorisk hævelse, som er væskesamlinger i selve leddet. Mange patienter vil grundet smerter, ledstivhed og hævelse over tid udvikle muskelsvækkelse og funktionstab.

BMI er en forkortelse for Body Mass Index eller kropsmasseindex, og beskriver sammenhængen mellem din vægt og din højde. Med udregning af BMI gives der en indikation af din krops vægtkategori.

De forskellige BMI vægtkatogrier er inddelt i grænser, der kan klassicifere dig som enten undervægtig, normalvægtig, overvægtig eller svær overvægtig Ved kvinder såvel som ved mænd er en BMI på 18,5-24,9 klassificeret som normalvægtig, men der kan dog være flere faktorer, som spiller ind i klassifikationen blandt andet kropskomposition, muskelmasse mm. Hvis du ønsker at lave en BMI beregning, kan det gøres på to forskellige måder. Enten ved at anvende vores BMI beregner, eller du kan selv lave en beregning ved hjælp af formlen for BMI: BMI = vægt(kg) / (højde(m) * højde(m)).

Et klinisk forskningsstudie er en undersøgelse, hvor frivillige personer deltager i test af medicin. Her undersøger forskere sikkerheden og virkningen af medicin eller medicinsk udstyr.

Alle lægemidler skal testes i kliniske forskningsundersøgelser, før de kan godkendes til brug, og før læger kan give midlerne til patienter. Uden folk, der deltager i disse kliniske forskningsstudier, ville der ikke kunne udvikles ny medicin.

Kliniske forskningsstudier udføres i forskellige faser. Disse faser omhandler forskellige målgrupper og varigheder for forskningsstudierne, og du kan læse mere om dem her:

Fase 1 kliniske forskningsundersøgelser:Forskere tester en medicin eller en terapi i en lille gruppe mennesker for første gang for at vurdere dets sikkerhed og identificere bivirkninger.

Fase 2 og 3 kliniske forskningsundersøgelser: Medicinen eller terapien gives til en større gruppe mennesker for at se, om den virker, og for yderligere at kontrollere dens sikkerhed.

Fase 4 kliniske forskningsstudier: Dette involverer brugen af allerede godkendt medicin i dagligdagen af en store gruppe patienter I en længere periode. Dette giver mere information om fordele og risici ved medicinen.

Kliniske forskningsstudier kan sponsoreres eller finansieres af farmaceutiske eller bioteknologiske virksomheder, akademiske medicinske centre, frivillige grupper eller sundhedsudbydere.

Den Etiske Komité er sammen med Lægemiddelstyrelsen de afgørende myndigheder, der godkender eller afviser lægemiddelforsøg og kliniske forskningsstudier. Når potientielle forskningsstudier søger om godkendelse, skal der indsendes én samlet ansøgning via det online system for regulatorisk autorisering, godkendelse og supervision kaldet CTIS (Clinical Trials Information System), hvorfra Lægemiddelstyrelsen (LMST) og de Videnskabsetiske Medicinske Komitéer (VMK) vil vurdere ansøgningen. Projekterne skal have tildelt en videnskabsetiske medicinsk godkendelse, før at disse må udføres.

Dette afhænger af det specifikke forskningsstudie, som du deltager i. Du vil som udgangspunkt blive kontaktet af en sekretær i forhold til at finde en ledig tid. Under samtalen vil du blive informeret om, hvilke ting du skal huske at medbringe til besøget.